Ejendomshistorie

Ulrich Alster Klug – 2017 – www.dannebrog.bizulrich@dannebrog.biz

 

Ulrichs sider med links og noter

Lægdsrullerne:            www.dannebrog.biz/lruller

Lægdsrullehæftet:      http://www.dannebrog.biz/nyehaefter/nyehaefter.pdf

Skifter:                         www.dannebrog.biz/skifter

DAISY:                          www.dannebrog.biz/daisy

Ejendomshistorie mv.: www.dannebrog.biz/godser og www.dannebrog.biz/ejendomme (det er den side, du er på nu).

Noteoversigt:              www.dannebrog.biz/noteoversigt.html

 

Fremgangsmåden

Ejendomshistorie er spændende, men man må altid fare med lempe og for det første ikke nødvendigvis stole på det, man må finde i lokalhistorisk litteratur, ej heller hvad et lokalarkiv måtte meddele en. Fejl forekommer under tiden, og det svarer sig typisk bedre at gå frem efter det udgangspunkt, man har, end at hoppe rundt i noget fremmed materiale eller noget usikkert.

De arkivalier, du skal benytte, afhænger dels af sted og sted, dels af de oplysninger, du allerede har.

Begynd med de kilder, der kan søges efter ud fra det oplysninger, du har, og bevæg dig frem og tilbage derfra.

Har man oplysninger fra FKT 1845, så er det tinglysning eller brandforsikring, der skal benyttes,

har man oplysninger 1800-1845, så er det matrikelkortene på GST, der skal benyttes,

har man oplysninger 1690-1800, så skal man begynde med skifter, tinglysning og fæsteprotokoller (i godsarkiverne).

Har man oplysninger omkring 1660-1690, så kan man bruge matriklen 1688, og 1662 og 1664.

Husk, at de færreste gårde havde navne, der er så officielle, at de vil fremgå af alle arkivalierne. Derfor må man gå systematisk frem.

Der findes flere ejendomshistoriske kilder, men de findes ikke scannet på nettet.

 

Folketællingerne

På landet findes matrikelnummer almindeligvis først anført fra FKT 1901 og spredt frem. De angivne numre før den tid kan ikke bruges til noget som helst, det er blot fortløbende tællingsnumre i den pågældende FKT.

I købstæderne gælder det, at de først blev matrikuleret fra Statens side mellem 1868 og 1925. Indtil da findes blot fortløbende tællingsnumre eller også er det brandforsikringsnummeret, der er angivet. Nogle købstæder havde dog i forbindelse med udarbejdelse af realregistre tildelt matrikelnumre, der så kunne bruges i FKT.

I købstæderne og på landet blev nr. 1 ved udstykning til nr. 1a og 1b. Derefter brugte man først alle bogstaverne, derefter blev f.eks. nr. 1c til 1c og 1bc. Så man kan kun se, at nr. 1bc kommer fra nr. 1, der er moderejendommen, men ikke, hvordan delingen har været imellem.

I København blev der først matrikuleret i 1756. Ny matrikel – med nye numre – i 1806. 1806matrillen gælder endnu.

I Kbhvn. anvendes kvarteret som ejerlav.

For de udenbys kvarterer gælder det, at de blev matrikuleret sammen med landdistrikterne, da der var marker. Ved udstykning blev der påsat nummeret et bogstav, når denne matrikel blev udstykket, så et tal, så igen bogstav. På den måde kan man følge hver matrikel helt nøje.

De i Kbhvn. indlemmede områder beholdt deres matrikelnumre, men nye ejendomme fik blot første ledige nummer. Så nr. 3169 kan være udstykket fra nr. 1167.

 

Lokaliser et sted

Interaktivt administrationshistorisk atlas: www.digdag.dk (virker vist nu også i IE).
Krabsens Stednavnedatabase:                     www.krabsen.dk.

OIS, BBR-registeret                                        www.ois.dk. – søg ud fra postadresse, kommune og ejerlav og matr.nr. eller andet.

Find nemt ejerlavene mv.                            www.korttilkirken.dk

Lovtekster                                                      www.h58.dk

 

Tinglysning

Søgning i DAISY www.sa.dk/daisy/daisy_forside: 

Indtil 1927:

AKS:            indtil 1919:               NN herred, NN birk eller NN byfoged, eller Københavns Byret tinglysning.

                    fra 1919-1927:         NN ret, tinglysning.

AKSe:          realregister,

                    matrikelregister til realregister,

                    navneregister til realregister / navneregister til skøde- og pantebøger

                    skøde- og pantebøger.

Efter 1927:

AKS:            NN ret, tinglysning.

AKSe:          tingbog / tingbogsblade / udtagne tingbogsblade (evt. findes realregisteret længere op end 1927),

                    skøde- og servitutdokumenter,

                    ægtepagter.

På AO, https://www.sa.dk => Arkivalieronline => Find en ejendom:

Tingbøger fra 1993. Disse går højst tilbage til 1927. Måske kortere, og for perioden mellem 1927 og 1993 skal udtagne tingbogsblade eller realregistrene benyttes via DAISY.

 

Matrikelkort

Matrikelkort og ejerlavsfortegnelser online
Matrikelkort på Internettet. Kort og MatrikelStyrelsens (GST) matrikelkort er nu tilgængelige online på:
Matrikelkortene:        http://hkpn.gst.dk => vælg Matrikelkort eller Sognekort.
Sogneprotokollerne: http://hkpn.gst.dk => vælg Protokoller.

NB: De første matrikelkort på landet er fra et sted mellem 1803 og 1824. Kortet og sogneprotokollen passer årstalsmæssigt sammen, og ejer- og brugernavne er fra tidspunktet for kortets optegning. Navnene er rettet i 1841, da hartkornsspecifikationerne blev sendt ud til amtsstuerne. Disse specifikationer fra 1841 oplyser ejer- og brugernavn fra kortet og sogneprotokollen samt rettet navn fra 1841.

Matrikelkort på Internettet. Kort og MatrikelStyrelsens / Geodatastyrelsens matrikelkort er nu tilgængelige online på:
http://gstkort.dk/spatialmap

* Ejerlavsfortegnelse: http://gst.dk/media/gst/2365338/Ejerlavsbetegnelse.xls - ejerlavsfortegnelse med oplysning om kommune og region pr. 11.04.2008. Åbner som excel-fil.

Historiske Matrikelkort fra København på Københavns Kommunes bibliotekers hjemmeside:
https://bibliotek.kk.dk/taksonomi/tags/historiske-kort
(forside: www.bibliotek.kk.dk - vælg E-materialer og søg på historiske kort).

.

Matriklen 1688

AKS:            Rentekammeret
AKse:          Christian 5.s matrikel

https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_og_arkivserie_liste?a=rentekam+&b=christian+5.+matrikel&d=1&e=2016 , men de er ikke alle scannet)

* Markbøger samt eng-, skov- og græstaksationer (http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16522553) 

* Matriklen af 1688, Modelbøger

(https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljera=rentekam+&b=christian+5.+matrikel+model&c=&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=966769&henid=966774&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=)  De er ikke scannet.

* Matriklen af 1688, Matrikelbøger

(https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljera=rentekam+&b=christian+5.+matrikel+matrikelb&c=&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=966799&henid=966803&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=) 
De er ikke scannet.

Indgangen til numrene er:

AKSe:          Arkivregistratur: Matriklerne 1664 og 1688
https://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17076410#143939,23019888

Links til søgbar PDF hos DIS-Danmark:
http://dis-danmark.dk/bibliotek/900058.pdf

Side 111 begynder det alfabetiske register over alle tre typer bøger. Kun Markbøgerne er scannet.

Opslag 95 findes Christian d. 5.s matrikel: Matrikelsekstrakter og korrekturmatrikler 1685-1688 (ikke film, ikke scannet).

 

Hartkornsspecifikationerne

Der findes mange forskellige rundt omkring i arkiverne, men de landsdækkende er:

AKS:            Rentekammeret,

AKSe:          Hartkornsspecifikationer indsendt i h.t. rentekammerordre af 1778 20 okt. – 1778-1786.

(https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=rentekam+&b=hartkornsspe&c=&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=968378&henid=968380&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=) 

Indgangen er stiftamt og derefter gods. Dvs. man faktisk får en fuld jordebog for hvert gods. Selvejere mv. er nævnt på separate lister.

og

AKS:            Rentekammeret,

AKSe:          Hartkornsspecifikationer indsendt i h.t. rentekammerordre af juni-juli 1788. – 1788-1794.

(https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=rentekam+&b=hartkornsspe&c=&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=968446&henid=968448&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=)

Der er foreløbig scannet fra Thisted og Viborg amter.

Indgangen er geografien, dvs. amt og derefter herred og sogn og by, så man by for by får samtlige beboere med stedets hartkorn og oplysning om selveje eller godsets navn.

 

Vedrørende fæsteejendomme

Find først det rette gods ved hjælp af matrikelkortets sogneprotokol eller ved hjælp af godsernes skifteprotokoller. Brug hjælpemidlerne på www.dannebrog.biz/godser eller www.dannebrog.biz/skifter.

 

De scannede godsarkivalier ses på FamilySearch:

https://familysearch.org/search/collection/2015318

Vælg amt og så gods. Pas på! Nogle godser havde også jord i andre amter, end det selve hovedgården lå i.

 

Brandforsikring

I København blev brandforsikring indført i 1728 efter branden samme år.

København er specielt og ikke scannet.

 

I Købstæderne blev brandforsikring indført i 1761.

På landet blev brandforsikring indført i 1800.

Indtil 1872 findes materialet for landdistrikterne på det lokale Rigsarkiv, fra 1872 for de private forsikringsselskabers vedkommende på Erhvervsarkivet (snart RA Viborg; og der fjernlånes ikke).

 

Brandforsikringsarkivalier indtil 1872 findes scannet på https://www4.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_brandforsikringer.

Der findes for:

Købstæderne øst for Storebælt,

Københavns forstæder (de udenbys kvarterer), findes under landsogne, Københavns Amt, Københavns Forstæder.

Landsogne øst og vest for Storebælt.

Der findes intet fra Sønderjylland.

 

Se mere i min note om brandforsikring: www.dannebrog.biz/ejendomme/Brandforsikring2015.pdf.

 

Andre kort

Historisk atlas:                             http://historiskatlas.dk/

Historiske kort på GST:                http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet

Og det uundværlige:                   www.maps.google.com.

 

Billeder og lokalarkivernes avisudklip og arkivalier

www.arkiv.dk

 

Opdateret 29.09.2017.