Ulrich Alster Klug


Foto: Erling Kildal, 2014.

Generelt

Jeg er født i Roskilde i 1969, har altid haft en stor interesse for historie og begyndte at slægtsforske i 1984.

1988 tog jeg matematisk-samfundsfaglig studentereksamen fra Amtsgymnasiet i Roskilde. Det bedste lærer, jeg havde i gymnasietiden var vores samfundsfagslærer, Flemming Riis. Han var meget mere socialist, end jeg, men han lagde - modsat så mange andre af vore lærere - ikke skjul på det, og vi havde nogle gode, lærerige og spændende diskussioner - det var jo i midten af firserne, hvor Danmark førte fodnotepolitik i NATO, og hvor der stadig var noget kolorit på dansk politik.

Så læste jeg og bestod Ha-m-studiet ved Handels Højskole Syd i Slagelse. Det var en god institution. Vi lærte mere, end man gjorde på den tilsvarende uddannelse i Kbh., og vore undervisere var generelt meget engagerede og kompetente.

Jeg lærte to meget væsentlige ting under min studietid: Metodelære og metodik og rapportskrivning. At kunne systematisere indsamling af viden og lige så vigtigt at kunne systematisere videregivelsen af denne viden er uhyre vigtig - som underviser, som slægtsforsker og i det hele for alle videnskabsfolk. Jeg tror, det generelt tidligere har skilt humanister og andre videnskabsfolk, at humanisterne netop ikke har lært eller ikke bruger den metodiske rapportskrivning. En konklusion er altid korrekt - når man holder sig kriterierne for undersøgelsen for øje.

Slægtsforskning

Det vanskeligste spørgsmål at få stillet som slægtsforsker er, hvorfor man slægtsforsker. Hvorfor kan man lide musik? Det er der aldrig nogen, der spørger en musiker om. Jeg tror, det nærmeste man kan komme et svar måske dels består i, at det er så spændende, at vi kan komme tæt på mennesker, som ikke havde chansen for at komme tæt på os, dels må det handle om, at man i sidste ende kan blive klogere på, hvem man selv er. Ikke bare med hensyn til, hvad ens slægtninge hed, hvor de boede og hvilke erhverv de havde, men undertiden også på deres indstilling til forskellige spørgsmål. F.eks. kan visse psykologiske mønstre afdækkes - og det er vildt spændende, når man ser, hvordan vi ikke bare er et produkt af vore gener - og hvad der ellers er medfødt (jeg tror, en god del af vores personlighed er medfødt), men også gennem vores familie og især vore forældre præges af vores aners liv.

Men uanset hvor meget man vil analysere årsagen til at vi slægtsforsker, så er det fascinerende og spændende at drive historiske studier, og de detaljer, man undertiden kan være heldig at få, er fantastiske. F.eks. fandt jeg blandt bilagene til et skifte en regning fra familiens skomager - den dækkede flere år, og det var ikke småting, som en stor husholdning havde brug for at fodtøj der sidst i 1700-tallet.

Eller at jeg ser, at når min tip-tip-oldefar skriver i sit testamente fra 1885, at de to eksekutorer må tage sig al den hjælp, de har brug for, dog IKKE fra advokater eller andre jurister, ja så skyldes det dels, at fem af hans søskende samt begge hans forældre havde været dømt og siddet i tugthuset for tyveri, dels at han selv var blevet dømt for opsætsighed mod byfogeden (denne havde for øvrigt udøvet politivold, idet han havde skubbet til tip-tip-oldefar, så han faldt på hovedet ned i en grøft - og derfor havde byfoged von Jessen straks anlagt sagen på embedsvegne).

Eller man opdager, at fem generationer i træk har mændene i en anelinje giftet sig med forældreløse piger. Godt nok døde mange mennesker fra små børn, men når det forekommer så konsekvent som her, tyder det på særlige forhold i de psykologiske forhold i familien. Det var jo trods alt ikke alle, der døde mens børnene endnu var umyndige. 

Det er spændende at se, hvad folk har efterladt sig - og hvordan de boede. Og at finde gamle billeder af forfædrenes bolig -eller næsten bedre: At kunne drage ud i landet og finde huset og fotografere det. Se at man har passet på det og holdt det godt og forsvarligt vedlige, så det kan stå mange, mange år endnu, det er fantastisk.

Af sådan mere konkret kan jeg da prale med, at jeg kun mangler fire af mine tip-tip-tip-oldeforældre på nuværende tidspunkt.

De to mangler, fordi sønnen hed Niels Pedersen - og han flyttede fra sin fødeegn. Jeg har en idé om, hvor han optræder ved folketællingen 1787, men han bor ikke hjemme hos forældrene, og i øvrigt er der en kedelig mangel på kilder fra området, han øjensynligt var fra. Men man kan ikke finde alt.

To andre mangler, det er Ann Trotmanns forældre, fordi der er tale om engelske aner. Min farmor var englænder, og det besværliggør forskningen i den gren af mine forfædre betydeligt, selvom der på nettet findes fine muligheder, dog mod betaling, for at se scannede kilder fra England.

Arbejde

Jeg begyndte at slægtsforske i 84’ og gik to sæsonener på aftenskole i Roskilde hos Henning Kiilerich. Jeg blev fuldstændigt bidt af slægtsforskning og mange var de timer, jeg tilbragte på Rigsarkivet og Landsarkivet i København, Stadsarkivet i samme by blev også besøgt.

Siden foråret 1995 har jeg levet af at undervise i slægtsforskning og af at holde foredrag om emner indenfor slægtsforskning.

I forbindelse med undervisningsarbejdet har jeg altid selv udarbejdet mit undervisningsmateriale; det var ulovligt at kopiere andres, og en samlet brugbar grundbog syntes jeg ikke, der fandtes, da jeg havde brug for at kunne give mine elever meget konkrete anvisninger (med bl.a. detaljerede planer over læsesalene og publikumsmagasinerne, eksempler fra registraturerne osv.).

Det er udviklende at undervise - der dukker altid nye spørgsmål op, og så skal det jo undersøges, hvordan man kan finde oplysninger om dette eller hint. Det er også sjovt at se, hvor forskelligt man registrerede det passerede ved de forskellige embeder før i tiden. Og rigtigt godt er det, når jeg ser elevernes begejstring og entusiasme. Det glæder mig meget, når jeg ser, at en del af mine elever har glæde af at slægtsforske gennem mange år.

Der er sket meget indenfor den arkivalske verden – og resten af slægtsforskningen også – indenfor de seneste ti-femten år. Ikke blot Internettet i sig selv med kildeindtastninger og scanninger af kilder, men Rigsarkiverne har også ændret sig meget, og med gennemførelsen af DAISY-projektet, hvor arkivalier kan søges og reserveres hjemmefra eller ses online i ArkivalierOnline, og der nu endda også er hjælpemidler på nettet (bl.a. www.digdag.dk) til at muliggøre korrekt valg af relevant arkivskaber, så er slægtsforskningen og undervisningen i den meget anderledes, end da jeg begyndte at undervise i 1995.

Det vi erfarne rotter kunne ønske os er, at alle der kaster sig over de mange muligheder på nettet, ville gå på et begynderkursus, fordi de der vil få den grundlæggende metodiske og teoretiske viden, som de skal bruge for at benytte arkiverne og nettets mange muligheder korrekt.

Foreningsarbejde

I januar 2013 spurgte nogle tidligere elever i Odense, om ikke jeg ville stille op som suppleant til bestyrelsen i Slægtshistorisk Forening Odense, og det indvilgede jeg i. Det har altid været velfungerende bestyrelser, som vi har haft, og jeg blev sidste år webmaster og næsteformand.

I foråret 2014 spurgte daværende formand for SSF, Trilby L. Gustafson mig, om jeg ville stille op til posten som suppleant til bestyrelsen i SSF. Det takkede jeg ja til – og da Trilby, til min store ærgrelse, havde måttet trække sig som formand, blev jeg ved konstitueringen i januar 2015 valgt som formand for SSF.

Arbejdet for SSF var meget spændende, men tog mere tid, end jeg kunne afse samtidigt med fuldtidsarbejde som foredragsholder og underviser. I 2016 måtte jeg derfor udtræde af bestyrelserne.

At Danske Slægtsforskere blev til ved sammensmeltning af SSF og DIS-Danmark, ser jeg som meget positivt, og det er glædeligt, at slægtsforskerne nu har et fælles forum, og dermed et fælles talerør.

 

Ulrich Alster Klug